Med en historie, der strækker sig over næsten fire årtier, er vi hos IdHAIR stadig passionerede omkring at gøre noget særligt for frisørbranchen i Danmark.
IDHAIR EXPERIENCE : En turné med enestående oplevelser
Vores engagement for frisørbranchen blev i den grad cementeret da vi turnerede med vores "IdHAIR Experience," hvor danske frisører fik en enestående mulighed for at opleve, hvad vi virkelig kan tilbyde – både hvad angår produkter, professionalisme og performance. Det hele blev klart præsenteret i de fem danske byer, vi besøgte i september 2024.
Læs med her, når vi dykker ned i rammen om denne spektakulære oplevelse og om, hvordan vi forbandt frisørkunst, dans og musik i ét og samme show.
Læs med her, når vi dykker ned i rammen om denne spektakulære oplevelse og om, hvordan vi forbandt frisørkunst, dans og musik i ét og samme show.
FRISØRKUNST I VERDENSKLASSE: Kreativitet uden grænser
"IdHAIR Experience" var ikke bare en produktpræsentation. Det var en hyldest til frisørkunsten, en fusion af kreativitet, innovation og håndværk, leveret af frisører i verdensklasse. På scenen kunne man derfor opleve IdHAIRs Global Art Director Stig Bo Andersen sammen med sit internationale team af talentfulde frisører: Sabrina Opstrup Jørgensen og Sanne Osterhammel – begge Creative Educators for IdHAIR, Mie Cocco Reneeh og Maria Elizabeth, der er selvstændige salonejere i hjertet af København samt en del af IdHAIRs kreative Art Team, Kevin Skov Birk, Educator fra Herningsholm, og sidst men ikke mindst de internationale stjerner som Johan Arvidsson fra Sverige og Anthony Seaman fra Storbritannien. Alle var de med til at skabe en uforglemmelig aften som IdHAIRs International Art Team.
Og IdHAIRs International Art Team bestående af disse talentfulde frisører med flair og finesse var ikke blot eksperter i at anvende IdHAIR-produkterne; de var kunstnere, der formåede at skabe frisurer, der overskred det konventionelle og satte barren højt for, hvad hårstyling kan være.
MAGIEN PÅ SCENEN: Kunst og hår i smuk symbiose
Hver optræden på scenen var en hyldest til forskellige stilarter og æstetiske epoker, fra klassisk herrehår inspireret af den ikoniske TV-serie Beverly Hills 90210, til avantgarde frisurer, der bugnede af guld, glimmer og perler, og som syntes at være hevet direkte ud af en drøm. Hår blev omformet til kunstværker, det uperfekte perfekte og sleek looks, der udfordrede publikums forståelse af hårpleje, og som fremviste, hvordan IdHAIRs produkter kan anvendes til at skabe alt fra hverdagsfrisurer til de mest ekstravagante look.
IdHAIR Experience var dog meget mere end blot hår og hårprodukter. Vi ønskede at skabe en totaloplevelse, og derfor blev showet krydret med kunstneriske indslag, der gik langt ud over frisørfaget. Dygtige elitedansere i breakdance og standarddans imponerede publikum, og dansende hårmodeller skabte kunst på et gigantisk lærred ved hjælp af vores farverige Colour Bomb, der blev malet direkte på lærredet i en dynamisk og farverig præstation.
Musikken blev bl.a. leveret af C21, og scenen var pyntet med smukke hvide blomster, der skabte en elegant ramme om aftenen.
Musikken blev bl.a. leveret af C21, og scenen var pyntet med smukke hvide blomster, der skabte en elegant ramme om aftenen.
”Vi ønskede at vise, hvad IdHAIR virkelig står for. Det handler ikke kun om hår, men om kunst, om kreativitet, om at få folk til at føle sig inspirerede og begejstrede. Det er det, vi leverer – ikke bare produkter, men en oplevelse.” – Global Art Director Stig Bo Andersen.
EN NOSTALGISK DIMENSION: Søren Bregendal på scenen
Med Søren Bregendal fra boybandet C21 som konferencier blev den kreative rejse, som IdHAIR inviterede deltagerne med på, endnu mere levende. Hans charme og energi på scenen skabte den perfekte atmosfære, der sikrede, at publikum var engageret fra start til slut.
At vi fik Søren Bregendal som konferencier, tilføjede en ekstra dimension af nostalgi og glæde til aftenen. For os hos IdHAIR var det ikke blot en tilfældig booking – vi har en historie med Søren, som strækker sig 20 år tilbage i tiden. Dengang turnerede han og resten af C21 rundt i danske frisørsaloner sammen IdHAIR og sang deres hits for frisører over hele landet. Det var derfor en særlig ære at have ham med på holdet igen, denne gang som konferencier for IdHAIR Experience. Og som afslutning på aftenen gav han sammen med David fra C21 en koncert, hvor de spillede deres største hits – et nostalgisk øjeblik, som mange af de tilstedeværende frisører ikke kunne undgå at synge med på.

EN NY STJERNE PÅ SCENEN: Obsessed Haircare
Showet markerede også lanceringen af vores nye luksusserie, Obsessed Haircare. For os har IdHAIR Experience-turnéen været noget vi har arbejdet benhårdt hen imod, for ikke blot at sammensætte de rigtige ingredienser til et magisk show, men også til lanceringen af en ny luksusserie, som fandt sted på showets første dag, nemlig Obsessed Haircare.
Obsessed Haircare er nøje udviklet med henblik på at give håret en overdådig pleje og forkælelse. Produkterne i serien er skabt med avancerede formler og eksklusive ingredienser, der kombinerer det bedste fra naturen og videnskaben – alt sammen indpakket i en smuk hvid og guld emballage, der udstråler elegance og eksklusivitet. Mange af showenes looks var kreeret med et eller flere af produkterne fra den nye luksusserie.

PUBLIKUMS BEGEJSTRING: En aften udover det sædvanlige
Feedbacken på de sociale medier efter showene har været overvældende. Frisører fra hele landet har rost showets kreativitet, professionalisme og den magi, der blev skabt på scenen. Flere har udtalt, at det var et af de mest spektakulære shows, de nogensinde har oplevet i DOFKs historie.
”Vi er stolte af, hvad vi har opnået med IdHAIR Experience. Det var en aften, hvor alt gik op i en højere enhed – fra hårkunst til musik, fra lys og dekorationer til de fantastiske deltagere og det engagerede publikum.”- Global Art Director Stig Bo Andersen
FREMTIDEN FOR IDHAIR: Sådan håber vi, at stjernerne står
"IdHAIR Experience" var ikke kun en fejring af IdHAIRs nuværende succes, men også en manifestation af vores vision for fremtiden. Vi fortsætter med at udvikle innovative produkter, der sætter nye standarder for hårpleje, og vi vil fortsætte med at inspirere frisører og forbrugere over hele verden. Vores passion for hår stopper aldrig, og som vi siger: Din hårdag er vores hårdag.
Have a nice hair day!